København Rundt

The Embrace

Forvirring for de nye

Aftenbrandert

At vågne op fra et blackout er aldrig den sjove del. Efter et par tvungne blink med øjnene, kan jeg konstatere ingen smerter, det er altid noget. Men damn jeg er træt.. Snarere døsig..

Jeg sidder i en stol? – Hvor i alverden er jeg crashet denne gang?.. Mørket kan være skyld i at tæmmermændene ikke slår til. Der sidder en asiatisk dulle i en stol ved siden af mig, og ser tavst rundt.. Lidt kedelig at se på, og hun har tøj på.. Så det udelukker den historie.. Nok meget godt egentlig, der sidder også en dude i en tredje stol, og jeg er ikke til den slags. Også påklædt.

Jeg var til fest.. Hos Jimmy?.. Nej, jeg tog hjem derfra.. Husker ikke mere. Hvad pokker har jeg drukket?! Lugter til min ånde med en hånd, men der er ingen lugt.. Og næsen klør heller ikke, så det er ikke det.. Hmmm, piller? I hvert fald døsig. Fjerner solbrillerne.

De to landsbytosser (at dømme ud fra deres påklædning,) ser ikke at jeg er vågen. Men hvad rager det også mig? Jeg rejser mig og finder det nærmeste vindue, på tide at få noget lys ind.. Og det er barrikaderet..? Det er alle de andre vinduer også, og der er ikke en sprække af sollys at finde. Et rum med tre stole, barrikaderede vinduer.. Og en dør. Først nu opfanger jeg den svage lyd; lyden af et slagsmål på den anden side af en væg.. På den anden side af døren. Men pludselig bliver der stille. Der er noget helt galt her.. De to tosser prøver at lave en eller anden joke om. at de heller ikke aner hvor de er, jaja. Sradig døsig.

Arh, Hvad dag er det?! Mit Rolex siger den 16.?! Jeg skulle jo have ringet til hende igår! Do’h! Bye-bye break-up-sex! Fand’me for meget. Ahemrrm Damn, jeg føler mig tørstig, helt tør i halsen pludselig.

Nogle underligt udseende folk kommer vadende ind i rummet og siger en helvedes masse ting hurtigt.. Jeg bliver kommanderet til at sidde, og jaja whatever. De går og så kommer ‘Lars’ ind. Tyk mand med en nederen stemme. Han bilder mig så ind at jeg er blevet vampyr. Right. Så vi er i skjult-twilight-kamera. Ikke lige det skridt jeg havde regnet med at min karriere skulle tage. Meh, han tilbyder os noget at drikke, og vi tre følger efter.

Han leder os ind i rum hvor der står nogle folk, og der ligger en meget realistisk lig-dukke på gulvet.. Det er ikke for børn det her show.. Tager solbrillerne på. ‘Lars’ fører os til fire personer der står ret ovre i hjørnet. Han taler til den anden påklædte mand, som fører sig frem som en anden bums, og også klæder sig som sådan. Men det er tydeligt at han også har været tjenestemand.. Støvlerne, bevægelserne, talemåden. Han har også været udsendt, det er sikkert, for han lider bestemt af noget stress. Nederen fyr, garanteret en kampsoldat. Content Not Found: m-kihlberg.

To sekunder senere er min eks-kollega i gang med at suge blodet, fra en af de fire nye deltagere. En kvinde. Forarget træder jeg et skridt tilbage, men samtidig er der noget der siger.. At det er okay.. At det skal være sådan.. At jeg bør gøre det samme… NU! – Manden ender med at lægge tøsen ned på gulvet da hun kollapser af bidet. Død.

Da ‘Lars’ skælder ham lidt ud, men beder mig gøre det samme.. Bare mere nænsomt.. Jeg hører næsten ikke efter, jeg er allerede på vej mod deltager nummer to… Slør. Sus. Tørsten slukkes. Adrenalinen. Men jeg stopper mig selv! Lars siger hun dør.. Men der er lidt tilbage, jeg føler det, dræner lidt mere. Hun overlever.

Døsigheden forsvinder. Jeg føler mig tilpas og klar i hovedet. Vores kvindelige tredjemand skal åbenbart ikke have noget, hun ser også lidt for kedelig ud til at turde prøve noget nyt.. Ævler hele tiden om studier. Cornelia. Har jeg lige suget blod fra et andet menneske på live TV?..

Flugt

Næsten allerede inden lyden ringer gennem lokalet er jeg klar til at dukke mig.. Der er åbnet ild, et sted i bygningen. Den mandlige eks-soldat reagerer ligesådan, mens resten af lokalet pludselig sætter i bevægelse. Skudenes bulder kommer nedefra, altså længere nede i bygningen. “Kom nu! Vi tager bagudgangen!” Bliver der råbt fra den fede mand Lars.

På vejen ned af en brandtrappe bliver vi mødt af to kæmpestore mænd, der brager ud fra en sidedør, som de smadrer ind i og ned over Lars.. Armeret med macheter! Aldrig i mit liv har jeg set noget så-.. Den tankestrøm bliver afbrudt da pigen Cornelia flyver forbi mig, og lander på den ene store mands hoved, hvilket slår ham i gulvet og desarmerer ham.. Wow. Nice. Ham Marc går også lige i flæsket på dem. Right, mens de ordner det finder jeg lynhurtigt ud af at jeg er blevet afvæbnet.. Den glock jeg normalt har siddende skjult i bæltet er væk! Jeg søger Lars men han har heller intet.

Fuck det, jeg kan også være med. Hvis de absolut skal ned og ligge. Den ene har ryggen til mig nu, jeg stormer ham bare alt hvad jeg kan, på 3.. 2.. 1…. Alting står stille, i fuldt løb op ad trappen føles det som om verden fryser omkring mig.. Jeg kan sværge jeg ser en bloddråbe flyde forbi mig i luften fra en af macheterne, da jeg nærmer mig målet. Jeg brager ind i ryggen på den mand der ikke har fortrukket en muskel siden jeg begyndte at løbe. Med al min kraft og mere til bliver manden hamret ind i væggen foran ham, og kort efter da han samler sig, stikker han af, som en tøs, gennem døren han kom fra med sin ven, som asiatertøsen har myrdet i mellemtiden.. Nok om det. Jeg er for sej, jeg tævede ham gutten totalt. Hvad var det jeg gjorde?

Lars kommer op, og vi flygter fra bygningen til en taxa. Den kører os til Enghave Station. Kedelig chauffør vi har. Der bliver ikke sagt meget under turen. Lars siger at han er en ‘ghoul’, hvad det så end er. Det betyder åbenbart ‘en der ikke ved noget som helst’. Da vi kommer frem præsenterer Lars os for en ny fyr. Som så beder os om at myrde Lars, da han vender ryggen til. Fuck det er en mærkelig aften den her. Lars dør.

Bryggeri

Right. Så nu har vi myrdet nok for en aften. Selvkontrol. Jeg udspørger den her nye Peter. Han truer med at flå hovedet af mig.. Jeg udspørger ham igen. Han bliver sur, men jeg får ikke svar. Right whatever. In åbner kl 23. Nu klarer vi hans møgjob og kommer videre. Simpleste briefing nogensinde. Gå ind i bygningen og find noget… Fantastisk fyr. Han giver mig sit telefonnummer. Det kommer han til at fortryde.

Efter utallige opringninger til Peter, som jeg langsomt hidser mere og mere op, får vi besøg af en gut mere. Virtus hedder han. Vi myrder et spøgelse.. Jeg er begyndt at være ligeglad nu, men fik lov at øve min nye seje evne lidt, det føles godt at bruge den.. Næsten som at flyve.. Vi finder en kuvert i nogle gamle arkiver, hvorefter en ubemandet varevogn kører op til hovedbygningen. Der bliver ringet til Peter et læs gange mere, og vi kommer frem til at varevognen indeholder en eller anden tablet.. Meget ‘farlig’ siger Virtus. Meget ‘ligegyldig’ siger jeg. Vi finder også en rød mappe. Vi konkluderer hermed at vi har fundet noget, og forlader præmisserne.

Enden på Peter

Peter svarer ikke længere på opkald. En halv time til In åbner. Jeg hyrder de andre ind i en taxa, og under stor protest kører vi til Kgs. Nytorv, i stedet for det aftalte mødested med Peter. De holder op med at brokke sig da de ser Maserati’en. Den får altid folk til at stoppe op og kigge en ekstra gang. Jeg bipper den engang med nøglen, den har holdt her pænt ved In som jeg efterlod den. Med den hastighed kan vi lige nå det. Mod Sydhavn!

Vi får telefoneret til Peter igen og får en adresse som GPS’en hurtigt finder. Vi parkerer, tager tingene ud, går hen til nogle skumle gutter og afleverer tingene. “Kan vi så få fri nu?” Spørger jeg høfligt, og taler til min gode ven Peter. Virtus begynder at diskutere med Peter om de ligegyldige ting i mappen, kassen og kuverten. Vi andre ville bare gerne afsted, men næh-nej. Jeg havde vist endda kommet til at love Marc og Cornelia at tage dem med på In. Peter bliver sur og beslutter at han vil myrde os allesammen.. Typisk.

Mens de andre slås, sænker jeg tiden igen, og stikker tilbage til bilen. Pfft, de troede vel endda jeg ville stikke af. Jeg finder min ekstra glock i handskerummet og accellererer derefter direkte imod de kæmpende, som slås med både skydevåben og næver. Jeg når at komme næsten op på de 100 km/t før jeg næsten kolliderer frontalt med en af Peters bodyguards. Han undviger dog og stikker af.. Fra mig.. I en Maserati. Lol. U-vending. Første gear. På ingen tid er den flygtende indhentet, som ellers er stærkt forfulgt af Cornelia. I bedste drive-by stil trækker jeg op ved siden af tumpen, smiler og vipper med solbrillerne. Nakker ham med døren ved 60 km/t. BAM! Fuck, jeg er sej.

Staklen tumler videre, henover et af havnens skrotbjerge. Jeg bremser bilen, træder ud, lunter lidt frem, knæler til skydeposition. Sætter en enkelt kugle i fyren, hvilket overlader ham til hans efterfølger Cornelia, som med lethed dræber ham (meget brutalt), nu hvor jeg har nedlagt ham med mit mesterskud. Asiatertøsen kigger tilbage mod mig med fyrens rygrad i en klo-befængt hånd.. Sær tøs. Jeg tror ikke rigitg hun vil passe ind på In..

Tid til at tjekke dyret for ridser.

Comments

Keejchen

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.